Om Jannie

Siden afsluttet uddannelse har Jannie hovedsageligt arbejdet med sportsernæring, og med knap fire år som ernæringsfysiolog hos Team Danmark samt ansvarlig kostvejleder i elitekommunerne Kolding og Vejle har hun erfaring med atleter helt i toppen af elitetrappen, men også atleter på de nederste udviklende trin.

Jannie er vaskeægte madnørd med benene plantet solidt på et stærkt evidensfundament og med en holistisk tankegang, der har blik for klienten som det hele menneske.

Ud over opdateret viden om sportsernæring tilbyder Jannie også læring om samt træning i at træffe bevidste og opmærksomme madvalg. Således rummer et samarbejde med Jannie både mulighed for at nørde kostvaner, kalorier og kropssammensætning, kostoptimering med fokus på at styrke immunforsvar ved gentagen sygdom eller overbelastningsskade såvel som udfordrende spisevaner, forstyrret spiseadfærd og/eller spiseforstyrrelser.